Prata väder på danska
Vejrsprog i Norden
Mange af ordene, der bruges til at tale om vejret eller ting der er koblet til vejr på dansk (da), norsk (no) og svensk (sv) har den samme oprindelse, da de er arveord fra det norrøne sprog der blev talt i Norden for 1 000 år siden. Nogle af ordene er helt forskellige, og har andre kilder.
De fleste er dog helt de samme, eller har bare en lidt anderledes stavning. Nogle af ordene er de samme eller tæt på de samme på dansk og norsk, men ikke på svensk. Der er også nogle «falske venner», ord der ligner hverandre men har en anden betydning. Enkelte ord er heller ikke identiske på nynorsk (nn) og norsk bokmål. Selv ordet vejr er stavet vêr på nynorsk og vær på bokmål. På svensk hedder det väder.
De almindelige ord sol, vind og regn er de samme. Selvfølgelig er udtalen lidt anderledes i de forskellige sprog, men ordene staves på samme måde. Sne er snø i Norge og snö i Sverige. Om vinteren falder der måske slud i Danmark og sludd i Norge, men i Sverige er det først slask når det ligger på overfladen.
Når vi får forår i Danmark er det vår i Sverige og Norge. Vindene bliver da mere lune (da, no) men milda vindar blæser over Sverige. Der er måske nogle byger i Danmark eller Norge, men hvis det er byar i Sverige, drejer det sig sandsynligvis om sne, snöbyar. Hvis det er våd nedbør (sv nederbörd) hedder det regnskurar eller bare skurar. Hvis det er ganske meget regn der falder på kort tid rammes Danmark af skybrud som giver oversvømmelse, i Norge henholdsvis skybrudd og flom og i Sverige skyfall og översvämning. Bemærk at sky (samme på norsk) hedder moln på svensk selv om det er en del af ordet skyfall.
Til sommeren (sommar (nn, sv)) er der måske en skypumpe (da, no) der tager over Øresund og bliver til en tromb (sv). Juli eller august har temmelig ofte en varmebølge i Danmark eller Norge, i Sverige en värmebölja. Bølgerne (da, no) på Skagerrak er dog forvandlede til vågor (bölja findes også, men bruges mere sjældent) vid den svenske kyst. Den svenske solbader der rammes af en bølge bliver blöt (da våd), men slet ikke den falske ven blød (sv mjuk).
Efteråret i Danmark er den samme årstid som høst i Norge og höst i Sverige. Luften bliver svalere (samme i alle tre sprog) og efterhånden kølig, i Sverige kylig og i Norge kjølig. Vindstyrkerne øges ifølge (deler af) Beaufort-skalaen (da/no/sv) fra stille/stille/stiltje, luftning/flau/-, svag/svak/svag, let/lett/-, jævn/laber/måttlig vind og videre med samme udtryk til orkan, den højeste vindstyrke på skalaen.
Til sidst kommer vinteren med sine kuldegrader eller frostgrader, i Sverige hyppigere minusgrader men også frostgrader. Kulde er også kulde i Norge men köld i Sverige. Om morgenen er der rim i det danske og norske græs, men frost i det svenske. Denne falske ven får lov til at afslutte vores lille rejse gennem det nordiske vejrsprog for den her gang.
Ian Engblom Wallberg
Mer om skribenten:
Ian Engblom Wallberg, född 1984, är meteorolog och utbildad vid Uppsala universitet med masterexamen från 2010. Han syns ofta intervjuad om vädret i tidningar som Aftonbladet, Göteborgs-Posten och Svenska Dagbladet. Under vårterminerna 2018 och 2019 läste Ian kvällskurserna i danska vid Institutionen för nordiska språk.
Varför har du valt att läsa de här kurserna?
-Förutom att jag är intresserad av språk i allmänhet så tycker jag att det är viktigt att vi i Skandinavien kan kommunicera med varandra på våra modersmål, utan att ta till engelska. Därför vill jag öka mina chanser att kunna hänga med i samtalet till nästa gång jag besöker Danmark.
Vad är det för text du har skrivit?
-Texten är min sista skriftliga uppgift i kursen Praktisk danska som gavs under vårterminen. Eftersom jag jobbar med väder till vardags var det också ett naturligt ämne att välja att skriva om.